Der er faldet afgørelse i den åbne idé-konkurrence om de Kretive Familieboliger på Musicon. Dommerkomiteen udpegede to delte 2. præmier blandt de 30 indkomne forslag. Hvert af disse forslag blev præmieret med kr. 75.000,-. - Den ene er forslaget Musikhusene stillet af tegnestuen Vandkunsten.
- Det andet er forslaget Stjerneskoven stillet af arkitekterne Anne Marie Halling, Sara Asmussen og Stig Billing.
Derudover er følgende fem forslag præmieret med en delt 3. præmie og modtager hver især kr. 40.000:
Atelierboliger af Skråplan Arkitekter v/ Hans Christian Christiansen, Kristian Kuczynski og Cecilie Simonsen Myretuen af Vita Mogensen og Pernille Lind Rabalderhusene af Rikke Gry Rasmussen, Sidse Hald og Stine Henckel Schultz
Dommerkomiteen afsluttede bedømmelsen den 1. dec. ved et åbent arrangement på Roskilde Rådhus, hvor konkurrencedeltagere og andre interesserede var mødt op. I forbindelse med arrangementet er der udarbejdet en videoreportage, som kan ses herunder. Dommerkomitéens betænkning er også dokumenteret på video, som ligeledes ligeledes kan ses nedenfor. Alle 30 forslag er udstillet i foyeren på Roskilde Rådhus, Køgevej 80 frem til d. 16. jan. 2010. |