BÆREDYGTIGE CONTAINERBOLIGER

På hjørnegrunden mellem Rabalderstræde og Penselstrøget står 30 nye boliger klar, som er indrettet i farverige containere. I stueplan bidrager butikslokaler til udviklingen af handelslivet i Rabalderstræde.

Container living

30 markante og helt nye boliger er indviet på Musicon i begyndelsen af 2022. Container Living Musicon er - som navnet antyder - boliger, der er indrettet i skibscontainere.

De er tegnet i samarbejde med arkitektfirmaet Arkitema. Sammen har de skabt et unikt patenteret boligkoncept med fokus på markant design, kvalitet og komfort – alt sammen opført i henhold til bygningsreglementet.

Containerbyggeriet består af en stueetage i beton med store glaspartier, som inviterer gæster ind i små, hyggelige butikker og caféer.

Oven på denne base er der stablet flere lag af farvestrålende containere, som er indrettet til moderne boliger.

Boliger i flere størrelser

Boligerne fylder én eller to sammensatte containere og er henholdsvis 30 og 60 kvadratmeter. Med den centrale placering i bydelen, har beboerne god udsigt ud over Rabalderstræde og museet Ragnarocks ikoniske guldfacade eller mod det rekreative område Rabalderparken.

Her kan du få mere at vide

Er du interesseret i at bo i en af containerboligerne? Så kan du læse mere om byggeriet og finde kontaktinformation på Container Livings hjemmeside.

Klik her for at få information om leje på containerliving.dk

FAKTA

  • Opført af Container Living i 2020-21
  • Tegnet i samarbejde med arkitektfirmaet Arkitema.
  • Boligerne er hhv. 30 og 60 kvm.
  • Erhvervslejemålene er på i alt 300 m2.
  • Se mere på containerliving.dk/musicon