RÆKKEHUSE OG TOWNHOUSES I GRØNNE OMGIVELSER

Rabalderparken og det aktive liv ligger lige uden for døren for beboerne i ejerboligerne i Den Røde Tråd. Her i Musicons sydlige del er de første beboere allerede flyttet ind i både huse og lejeligheder.

RÆKKEHUSE OG TOWNHOUSES

Bæredygtige boliger i flere plan. Midt i de grønne omgivelser.

18 rækkehuse i 2 plan og 9 townhouses er skudt op mellem Rabalderparken og Rabalderstræde. Her i kvarteret Den Røde Tråd bliver der en stor mangfoldighed i boligtyper og beboere.

Arealerne rundt om bygningerne er præget af store grønne landskabsstrøg, levende regnvandsrender og facader i røde og lyse farvespil.

På den måde flyder det grønne sammen med Musicons store rekreative område, Rabalderparken. Her inviterer de mange skovbede, grønne engbakker og urbane bænke til leg og hyggeligt naboskab.

Husene lokker med moderne planløsninger, store tagterrasser, udsigtsaltaner og terrasser med plads til leg og afslapning.

En grøn oase i byens mylder

Mod vest ligger Generationernes Byhus som nærmeste nabo. Det høje byggeri skærmer mod Rabalderstræde og Hal 12 og bidrager dermed til at skabe en tæt og rolig atmosfære i overgangen mod Musicons rekreative område. Mod syd ligger Teknisk Skole og en ejendom med lejeboliger, hvor beboerne allerede er rykket ind

I løbet af 2022 ventes resten af Den Røde Tråd at blive beboet.

FAKTA

  • De 9 townhouses er mellem 139 og 150 m2 i 3 fulde plan. De har alle egen tagterrasse på 35 m2, udsigtsaltan, haveterrasse og privat parkeringsplads.
  • De 18 rækkehuse i 2 plans er 114–120 m2 med egen terrasse og udsigtsaltan.
  • Alle 27 boliger er opført i bæredygtige materialer og har græsbeklædte tage samt varmepumpe for billig og miljørigtig opvarmning.
  • Både townhouses og rækkehuse er solgt som ejerboliger i projektsalg.