De kreative familieboliger
Rækkehusene i Musicons nordøstlige hjørne kaldes de ’Kreative Familieboliger’, da de er opført med stor fleksibilitet og er inspireret af Musicon-bydelens pulserende byliv. Det særegne og karakteristiske ved disse boliger er deres arkitektoniske udformning, både med hensyn til farver, form og funktion og med tæt-lav bebyggelse.
Boligerne er inspireret af placeringen midt i Roskilde by og såkaldte town-houses. Fælles for alle boligerne er, at de har store glasfacader i stueetagerne, der inviterer til et åbent miljø og et sammenhængende inde- og udeliv.
De største af rækkehusene giver en unik mulighed for at etablere mindre erhverv i stueplan.
Med mulighed for både erhverv og beboelse passer familieboligerne godt ind i det urbane miljø på Musicon.
Når der er ledige boliger, kan du finde dem på boligportal.dk.