LEJELEJLIGHEDER MIDT PÅ MUSICON

Vil du bo midt i Musicons mange muligheder? Så bliver det ikke meget mere centralt end Haveje - med butikker, cafeer, rekreative områder, kulturliv og foreninger lige ude for døren.

Spiller på mange strenge

Haveje er et byggeri med mange detaljer og referencer.

Navnet leder tankerne hen på Kim Larsen og Erik Clausen i Erik Ballings film 'Midt om natten', og boligkarreen bygger videre på områdets fortid som betonvarefabrik.

De robuste bygninger har tydelige betonsøjler, som dem du finder på det kulturelle samlingspunkt, Søjlepladsen. 'Betonbrædderne' i facaden går i forskellige retninger, og der er leget med vinduer og altaners placering for at skabe variation og liv i facaden.

Altanerne og facaden på penthouselejligheden på toppen er beklædt i gyldent plademateriale - med direkte kig over til det guldnittede museum Ragnarock på den anden side af Rabalderstræde. 

Plads til at mødes - på tag og i gård

Boligerne får en stor variation i størrelserne, men alle har egen altan og depotrum. Beboerne kan samles i fælleshuset i stuen eller på de to tagterrasser. Dem når man op til via to udvendige trappetårne af glas, som binder bebyggelsen sammen. Derudover bliver der etableret et grønt, frodigt opholdsrum i gårdrummet.

I stuen mod Rabalderstræde bliver der etableret publikumsvenlige, offentlige funktioner. Her bliver de markante betonflader brudt af en facade i glas, som skaber åbenhed.

Vil du vide mere?

Kontakt Sebastian eller Stephanie hos DanMark Ejendomme: info@willaume.eu

FAKTA

  • 120 lejeboliger mellem 49 og 108 m2
  • Butikslokaler i stueplan på 100–400 m2
  • Derudover etableres der 7 hotelværelser.
  • Arkitekt: Arkitema
  • Udvikler og investor: Udviklingsselskabet INDFALDET ApS & UI Indfaldet Boliger ApS
  • Boligerne ventes klar til indflytning i marts 2022.
  • Læs mere på byggeriets hjemmeside havejemusicon.dk