Slå dig løs i små unikke butikker
Containerstriben ligger i hjertet af Musicon med adgang direkte fra hovedgaden Rabalderstræde. Områdets ene langside vender mod Ragnarocks røde løber, hvorfra der også er adgang.
Handelsstrøget er opført som uformelt, flytbart og foranderligt byggeri af skibscontainere. Her har en række virksomheder etableret blandt andet café, bryggeri, detailhandel, restaurant, kontorerhverv og meget andet.
Containerstriben er helt udbygget, og de enkelte ejere af containerne står selv for eventuel videreudlejning.
Følg butikkerne og de mange aktiviteter i Containerstriben på handelsstrøgets Facebookside.
Ønsker du et lejemål i Musicon-bydelen?
Hvis du ønsker plads i Containerstriben, skal du kontakte ejerne af de enkelte byggerier direkte.
Her kan du læse mere, hvis du ønsker at etablere dig langs Rabalderstræde.