jegI en æra med viral-baiting, sample-rehashing dansemusik, kan en ægte kunstner, der skærer igennem den nostalgiske støj, være svær at finde. Indtast Clementine Douglas, hvis ærlige sangskrivning, sjælfulde vokal og kærlighed til live-instrumentering bringer et tydeligt menneskeligt element til en overfyldt scene.
Den Birmingham-fødte musiker (som er af jamaicansk, irsk og britisk afstamning) plejede at være en middagsdame, der kun begyndte at skrive toplinjer og sende hende a cappella-vokal til DJs og producere under lockdown. Hun har siden klokket over 400 millioner streams for sine indslag på klub- og festivalhymner som ‘Mixed Emotions’ med drum’n’bass-duoen Chase & Status og ‘Asking’ af house-producere Sonny Fodera og MK; hun medvirker også på ‘Happier’ fra The Blessed Madonnas kommende debutalbum. I 2022 modtog hun prisen for årets Radio 1 Dance-vokalist.
Nu træder Douglas ud som soloartist. Taler med Musicon forud for en sangskriverrejse til Los Angeles fortæller hun, at hun længtes efter den kreative kontrols frihed og var inspireret af folk som RAYE og Becky Hill. “At se dem fik mig til at indse, at det var muligt,” reflekterer hun.
Hendes filmiske, strengfyldte debutsingle ‘Riddles’ skildrer hendes historie indtil videre, især den selvtvivl hun stod over for. “Det føltes som en god første side i kapitlet i en ny bog,” siger hun. Opfølgningen ‘Slippin’ – om at “give slip på det bullshit, der holder dig tilbage” – er på samme måde selvreflekterende, mens den kommende single ‘True’ fusionerer en gospel-stil vokal med lette breakbeats, der giver et glimt af, hvad der kommer fra Douglas: “Jeg prøver at nyde processen og ikke sidde for fast i ting, der er sat i fremtiden.”
Forud for en UK-turné (hvoraf de første fem datoer blev udsolgt på under et minut), taler Douglas med Musicon om hendes snoede musikalske rejse, den organiske lyd, hun jagter, og hendes mål om en dag at sælge ud i Royal Albert Hall.
“Hvis jeg pludselig havde en musikkarriere i de tidlige 20’ere, ville jeg måske ikke være så taknemmelig, som jeg er nu”
Hvordan kom du ind i musikken?
“Jeg er opvokset i en familie, der virkelig elsker musik – især soul og reggae – så jeg altid ville blive opmuntret til at synge og danse. Mine lærere kunne heller ikke lukke munden på mig i skolen; mine rapporter ville altid sige, at jeg sang bagerst i klassen.”
Du fortsatte med at være i flere forskellige bands. Hvordan var de oplevelser?
“Min første kærlighed var jazz/neo-soul-verdenen, som var det første band, jeg var med i. Vi lagde aldrig noget ud, men spillede et par shows, som jeg nød. Så mødte jeg Kudu Blue-fyrene, som lavede mere elektroniske ting; Jeg lavede et indslag med dem, men vi kunne godt lide at arbejde sammen, så vi lavede et band. Det varede i fire år i Brighton, og derefter, gennem lockdown, havde vi alle forskellige ideer til fremtiden, så vi besluttede at kalde det en dag. Det var da, jeg begyndte at skrive for DJs og sende vokal ud.”
Hvordan var det at skifte til at arbejde på egen hånd? Og hvordan fandt du inspiration, især ved at være isoleret?
”Det var noget af en forandring, men rart, for jeg kunne skrive noget på egen hånd derhjemme og ikke skulle tjekke med alle andre med det samme. Da der bogstaveligt talt ikke var andet at lave, stod jeg op om morgenen og skrev hele dagen. Nogle mennesker havde taget mine spor, og jeg lavede voiceover-ting i begyndelsen af pandemien, så det var første gang, jeg faktisk lavede musik på fuld tid og tog mig tid til at gøre det, fordi jeg før det arbejdede i køkkener og plejehjem.”
Hvordan var det at jonglere med alt det og prøve at starte en musikkarriere?
”Det var ikke let, og det tog lang tid. Jeg er 32 nu, så det tog godt 10 år. Men jeg fortryder ikke noget af det. Hvis jeg pludselig havde en musikkarriere i starten af 20’erne, ville jeg måske ikke være så taknemmelig, som jeg er nu.”
Var de producenter, du kontaktede, modtagelige og støttende?
“Nogle få var, og jeg havde nogle snit, men det var mest mig, der hældte mit hjerte i en sang og ikke hørte noget tilbage i evigheder. Det var god karakterskabende.”
Du har siden medvirket på sange af Chase & Status (‘Mixed Emotions’), The Blessed Madonna (‘Happier’) og Sonny Fodera og MK (‘Asking’). Hvorfor tror du, at din vokal fungerede til numre som disse?
“Med meget af det gamle hus, garage og drum’n’bass-ting, jeg kan lide, er det ofte samples af soulsange eller R&B-plader. Det var virkelig interessant, fordi det er det, jeg elsker mest. Jeg ændrede den måde, jeg ville skrive på, og sænkede det ofte og forsøgte at nærme mig det mere som et soul- eller R&B-nummer, i stedet for at være som ‘Jeg skriver et house-nummer’, fordi jeg føler, at du får en anden ting.”
Din solomusik føles udpræget rå og menneskelig. Var det målet?
“Min regel for dette projekt er ingen auto-tuning tilladt. Jeg har lyst til live lyde, klaverer, strygere og teksturlige ting. Jeg ønsker, at min musik skal forbindes med mennesker og føles rå og ikke alt for poleret.”
Hvorfor besluttede du, at dette år var det rigtige tidspunkt at starte din solokarriere på?
“Jeg føler mig klar nu. Når jeg ser tilbage, er en del af grunden til, at det har taget mig så lang tid, at jeg manglede selvtillid til at gøre det på egen hånd. Jeg kunne godt lide at arbejde med bandet, fordi du har din besætning at læne dig op ad. Jeg var lidt bange for at være front og center i et stykke tid.”
“Jeg hældte mit hjerte i en sang og hørte intet tilbage i evigheder. Det var god karakterskabende”
Var det også en sag om at ville have kontrol over sit eget kunstnerskab?
”Ja, for når man arbejder med mennesker, er der altid et element af at have nogle input, men man styrer ikke hele visionen. Det er rart at have det og at kunne føre det ud i livet.”
Hvad er dine mål for fremtiden?
“Potentielt et album. Jeg har masser af musik, men ærligt talt nyder jeg bare at skrive og vil se, hvor det ender. Jeg har også en vision for mit fremtidige liveshow: horn, strygesektion, percussionist, trommer, backing vokal, men ikke lige endnu. Jeg vil spille Jools Holland, lave et lille skrivebord og en dag sælge ud af Royal Albert Hall.”
Har du nogle råd til håbefulde kunstnere, der ønsker at bryde ind i musikindustrien?
“Lad ikke dig selv holde dig tilbage, og hvis der er nogen, du vil arbejde med, så send dem en besked. Det var det, jeg lavede på Instagram. Jeg ville sige “Jeg elsker dit arbejde” og sende dem en masse vokal. Du skal være vedholdende og tro på dig selv!”
Clementine Douglas turnerer i Storbritannien fra 19. til 27. oktober. Hendes tredje single, ‘True’, er snart ude
