I et stykke tid så det ud til, at slutningen på Japandroids’ historie ville ligne et tv-program, der blev aflyst ved et fortællemæssigt gaffel på vejen, og dets karakterer blev overladt til at vandre mod forestillede skæbner i stedet for noget mere konkret. I sandhed ville det nok have fungeret for en anstændig del af deres lytterskare, som med glæde kunne have forestillet sig, at duoen spiste kilometerne mellem dykkerbarer resten af tiden. Men ‘Fate & Alcohol’, deres fjerde og sidste album, skærer den idé af i knæene.
Da de ankom syv år efter deres tredje, ‘Near To The Wild Heart Of Life’, som både udvidede Japandroids’ lyd og fjernede nogle af dens muskler, tilføjer ‘Fate & Alcohol’ forsinket et punktum til en fortælling, der så ud til at være defineret af dens åbne ende, både i bogstavelig og kunstnerisk forstand.
Da de skreg til syne med deres skrattende euforiske debut ‘Post-Nothing’ fra 2009, rockede Brian King og David Prowses sange på en måde, der antydede, at selve det at rocke sammen kunne være nok til at forløse en dårlig uge eller endda et dårligt år. I deres verden var der altid morgendagen og den blændende chance for en do-over.
Af denne grund, at forsvinde uden så meget som et farvel og lade chipsene falde, hvor de måske ville have monteret Japandroids som hånd i handske. Men selv en overfladisk lytning til ‘Fate & Alcohol’ afslører, at dette ikke stemmer overens med, hvem de er nu. Grundlæggende er dette en rekord, der beskæftiger sig med det vanskelige spørgsmål om mennesker, der ændrer sig.
I disse dage er King ædru og indstillet på at gå ind i et mere regulært liv med et dagligt job og børn og alt det der. Prowse har i mellemtiden for nylig betroet, at han “hellere ville spille trommer og tage rundt i hele verden og spille shows” end at kalde det en dag. Pladen fanger pænt denne bittersøde fraktur, der serverer en smart blanding af ‘Celebration Rock’-lignende guitarblæser og hook-drevet power-pop, der også er tilpas introspektiv. “Uopsættelighed, uskyld og, når det kommer til fucking up, førstehåndsoplevelse,” synger King på ‘Fugitive Summer’, mens hans guitar truer med at løbe ud.
Under den ophidsende, lykkeligt støjende et-to af ‘Chicago’ og ‘Upon Sober Reflection’ har ‘Fate & Alcohol’ saften til at få dig til at glemme, at lysene er ved at slukke, og udnytte den energi, der engang gjorde Japandroids’ hensynsløse, romantiske barroom-eposer så i modstrid med den virkelige verden.
Svaret på det er dog den sprudlende melodiske ‘Positively 34th Street’, hvor King inderligt taler om kærlighed og en tilværelse udenfor musikken med den ildhu og desperation, han engang reserverede til endnu en øl og en scene i den næste by. “Hvis jeg ikke skynder mig, hvis jeg ikke laver dette væddemål, kan jeg gå glip af et øjeblik“, synger han. Hvis det ikke er Japandroids, hvad er det så?
Detaljer:
- Udgivelsesdato: 18. oktober
- Pladeselskab: ANTI- Records
