“Hvem folket er Fader John Misty?” Musicon spurgte tilbage i 2017. Det var et rimeligt spørgsmål. Alle vidste på det tidspunkt, at singer-songwriteren var en endegyldig online-folkie – ikke den eneste selvmodsigelse om ham – som havde fulgt et album med ærke ironiske kærlighedssange (2015’s ‘I Love You, Honeybear’) med et vidtstrakt opus om det rene. livets vanvid i det 21. århundrede (‘Ren komedie’). Men hvem var han egentlig?
Et berygtet pinefuldt 6 Music-interview var ikke kommet tættere på at afsløre manden bag monikeren, som blev født Joshua Tillman, men insisterede på, at Father John Misty ikke var en karakter. Hvis svaret på Musicon‘s spørgsmål ligger et sted i det liminale rum mellem den alvorlige Tillman og den kyniske Misty, musikken har altid været nøgen ambitiøs og rig på følelser. På sit sidste album, ‘Chloë and the Next 20th Century’ fra 2022, slog han hænderne op mod den moderne verden og trak sig selvbevidst tilbage i retro bigbandpastiche.
Man skulle tro, at kapitulation kunne føre til en blindgyde, men ‘Mahashmashana’ finder Misty befriet fra den besættelse af moderne popkultur, som han har kæmpet med siden 2012’s ‘Fear Fun’. Dette kan være relateret til hans seneste påstand om, at han har oplevet “et par ikke-valgfri ego-dødsfald, hvor selvet er på vej tilbage” – herunder forældreskab. Så den blidt psykedeliske nye plade er opkaldt efter et sanskritord, der betyder “stor ligbrændingsplads”, dens åbningstitelnummer er en strengladet episk ballade, der bryder ni-minutters-mærket med surrealistisk poesi, der antyder “den næste universelle daggry“. Du kan kun konkludere, at det er den snerpede gamle Misty, der er blevet skålet.
I hans sted er opstået et tilsyneladende oprigtigt engagement i spiritualitet, som den falske far kun påvirkede. På loungen ‘Josh Tillman and the Accidental Overdose’ ser det ud til, at han reflekterer over sin egen korte omgang med berømtheder. Han afslørede engang at han var “fuldstændig fucked up” i det 6 Music-interview, og her portrætterer et andet møde, som får ham til at tilstå: “Omkring dette tidspunkt, jeg offentligt / behandlede syre med angst / jeg var utilpas.”
I modsætning til denne erindring er der en fredfyldthed i ‘Mahashmashana’, tonen grundfæstet, selv når forfatteren går over i psych-rock (den hamrende ‘She Cleans Up’) og struttende funk (‘I Guess Time Makes Fools of Us All’). Halvdelen af dets otte numre spoler videre i mere end seks minutter, og han har ikke noget imod, i disse dage, at forklare dem i interviews eller på sociale medier. I stedet har han bøjet sig fra rampelyset for at producere en plade, der tuner ind på kærlighed, aldring og søgen efter mening uden tvang til en punchline eller skæv til side.
Som følge heraf fastholder den frodige ‘Mahashmashana’ ikke helt tidsånden på samme måde, som ‘Honeybear’ og ‘Pure Comedy’ gjorde. Så igen er der noget at sige, i 2024, for at logge af til fordel for selvrefleksion. På den svimlende ‘Mental Health’ afviser Misty bikubens sind og konkluderer, at hans egen særlige “sindssyge” er “uundværlig“. Hvem han end er under det skæg, den gode Fader kan ikke lade være med at dele visdomsord.
Detaljer
- Udgivelsesdato: 22. november 2024
- Pladeselskab: Bella Union
