Hvis Geordie Greeps løb med Black Midi fortalte os noget, så er det, at han hellere vil have, at du ikke bliver for komfortabel. Bandets tre albums tilbød en forvirrende fusion af teknisk brillans, knudret billedsprog og proggy pompøsitet, der efterlod dig overbevist om, at du ikke vidste halvdelen af, hvad der virkelig foregik. Han dukker op kun måneder efter, at deres splittelse blev bekræftet (på en passende forvirrende måde), og hans debutsoloplade beviser, at der i den forbindelse er mere end én måde at flå en kat på.
‘The New Sound’, der er indspillet mellem São Paulo og London under Black Midis sidste gang, er lige så desorienterende og ubehageligt som Greeps tidligere værk, men den er tonalt distinkt. Her, i selskab med mere end 30 sessionsmusikere, læner han sig hårdt ind i Steely Dan smut, música popular brasileira og slingrende rytmer. Tilføj teksten om de forestillede liv for tabermænd, der næsten uvægerligt praler og håner, før de bliver afsløret som tomme skaller, og der er et tydeligt loungeøgle-skin over det hele. Men når du et øjeblik føler, at du har styr på noget, bliver det underskåret af en besynderlig vending, et skift i perspektivet eller, halvvejs i åbningssangen ‘Blues’, en sparketrommesalve, der omleder din hjerne.
Der er spænding hele vejen igennem mellem kvaliteten af spillet, som udføres i blændende hastighed uden at ofre noget i følelsen, og den afbrydelse og desorientering, der skabes af de mange lag af mening, modbetydning og ironisk distance, der definerer Greeps tilgang til lyriske begreber og karakterarbejde. Dette var egentlig ikke et problem med Black Midi, et band, hvis appel delvist var baseret på at overvælde lytteren, hvad enten det var med volumen, halsbrækkende temposkift eller snestorme af toner.
På ‘The New Sound’ er Greep dog dybt i stilarter, der egner sig til lytterdeltagelse ud over hoved-nikkende og slap ærefrygt. Mere specifikt er dette musik til dans. Men han vil stadig gerne have, at lytteren skal vide, at der på et eller andet niveau bliver rodet med dem. Der er øjeblikke, hvor Greep gør denne cirkel firkantet, takket være f.eks. de behændige melodiske drejninger fra ‘Through the War’ eller de skrønende guitarer og horn fra ‘As If I Waltz’, men ellers er dette en plade, der er meget i sit eget hoved. Det er ikke nødvendigvis et forsøg på at være klog – mere end blot vægten af dens mange ideer knuser den mere viscerale respons, som dens åbenlyse instrumentale svada kræver af sin lytter.
Detaljer:
- Udgivelsesdato: 4. oktober 2024
- Pladeselskab: Grov handel
