Torden rasler gennem slutningen af 070 Shakes plagede albumåbning, ‘Sin’. Det er et øjeblik indvarslet af afdæmpet vokal, pudsende trommer og elektrisk guitar, næsten som en genopfundet klassisk Queen-ballade til en powerrock-hymne. Pludselig forsvinder klaveret, stormen lægger sig, og en stille barnelignende stemme lokker dig ind (“mine damer og herrer, velkommen til mit show!”) på en snurrende baggrund af æterisk electronica. Det er her, Shakes kærlighedsfyldte historiefortælling i rumodysséstil begynder.
‘Petrichor’ låner sin filmiske kvalitet fra slutningen af 90’ernes avantgarde-thrillere, et indtog i lyde, der er stramt kurateret og smukt direkte. Forestil dig Wong Kar-wais Faldne engle inden for sci-fi verdensopbygningen af Steven Lisberger Tron. Sange svinger mellem fyldte længsler efter ensomhed og queer kærlighed (“Du er mit spejlbillede / Hvordan kunne jeg knække dig,” hun synger på ‘Pieces of You’) til ‘Vagabond’, hvor hun opfordrer en elsker til at “giv ind i konsekvensen af at lukke mig ind”.
Taget fra projekttitlen – hvilket betyder den moskusagtige, jordagtige duft af regn – flyder albummet og tilføjer lag for at opbygge sin egen tekstur, duft og soniske palette. Shakes vejrfyldte gennemgående linje holder dog ikke altid stærkt. Til tider føles hendes eksperimentelle spillebog lidt for løs, med sange som ‘Winter Baby x New Jersey Blues’ og ‘Song To The Siren’, der føles som sidestykker.
Albummets fremtrædende ‘Blood On Your Hands’, som byder på følelsesladet spoken word-poesi fra Lily-Rose Depp, fungerer som pladens sjæl. Det er et rum, hvor Shake åbenlyst er ængstelig, dramatiseret og bange. Hun falder ind i sine sårbarheder og ønsker, udtaler omfanget af sin grænseløse kærlighed og bekender: “Hvis jeg dør, vil jeg have, at du skal være den, der slår mig ihjel / jeg vil have mit blod på dine hænder.”
Sangerens ufiltrerede indrømmelse og indviklede produktion er redningsmændene for ‘Petrichor’, selvom selve teksten til tider kommer til kort. Men med albummet ‘Love’, der er tættere på, genvinder Shake sin ihærdige stil. Over bevidst hårdhændet Auto-Tune og forvrænget guitar transporterer hun lytterne ind i et storslået, rockspættet farvel. Det ruller ud som en kærlighedsfyldt voicemail, du ville efterlade en partner, en som du håber at spille sammen med din yndlingssappiske indiefilm.
Shake har længe delt en affinitet med det emotionelle, hvad enten det er på hendes genreblandende soulfulde debut ‘Modus Vivendi’ eller udskæring af filosofiske raps på hendes andet album, ‘You Can’t Kill Me’. Alligevel kan denne intensitet på ‘Petrichor’ føles anmassende, som et brændende energiskud, der overskrider sin velkomst, mens Shakes lyrik ikke altid skærer så tæt, som vi ved, den kan. Det er et album, der til tider føles spist af sin ambition. Selvom hendes ord ikke altid lever op, står ‘Petrichor’ bedst, når hendes følelsesmæssige og innovative lydbillede tager fat.
Detaljer
- Pladeselskab: Def Jam-optagelser
- Udgivelsesdato: 15. november 2024
