Ydu kan gøre meget på 10 år: uddanne dig til læge, opfange og slippe utallige nye hobbyer, eller endelig klare dig gennem den stak af bøger, der samler støv på dit natbord. I tilfældet med London Grammar er de dog gået fra teenagere, der laver musik ved siden af deres universitetsstudier, til en af Storbritanniens mest elskede numre; et band, der netop har startet en massiv arena-turné i Europa og Storbritannien, inklusive et kommende show på Londons kolossale O2.
Med deres distinkte blanding af trip-hop, indie og elektronisk musik – alt sammen forstærket af frontkvinde Hannah Reids klangfulde vokal – har trioen opbygget en loyal fanbase gennem årene. De fremstod som et travlt band at se i 2013 med deres første EP ‘Metal & Dust’ og derefter debutalbum ‘If You Wait’, og charmerede publikum med æra-definerende sange som ‘Wasting My Young Years’ og ‘Hey Now’. Yderligere to plader fulgte – 2017’s mere stabile ‘Truth Is a Beautiful Thing’, som modtog blandede anmeldelser fra kritikere, og 2021’s jublende ‘Californian Soil’, en plade hvorpå Musicon bemærkede “London Grammar are revitalised” – sammen med shows over hele verden.
På nogle måder føler bandet dog, at deres seneste plade, septembers ‘The Greatest Love’, er slutningen på et kapitel – og starten på et nyt. “Dette album, for mig, er hele processen (med at gøre det) lige, at vi faktisk giver slip på en måde,” siger multiinstrumentalisten Dan Rothman, der ringer ind fra London Grammars studie i Ladbroke Grove. ”Der er en følelse af det; den eksisterer mellem os tre. Jeg kan ikke forklare…”
Rothmans bandkammerat Dot Major, der sidder ved siden af ham, hjælper med at opsummere det: “Det føles som en genfødsel.”
“Det gør det!” Rothman er enig. “Det er slutningen på en æra af vores liv. Det er ligesom vores ungdoms død…”
“Jeg ville elske, at vi forsvandt helt bag musikken” – Hannah Reid
Det er måske en genfødsel, men ‘The Greatest Love’ omfavner stadig alt, hvad lytterne elsker ved bandets musik: skyhøje melodier (‘You & I’, ‘Ordinary Life’), house-plettet eufori (‘House’, ‘Rescue’) , og salige, langsomt brændende festivalhymner (‘Into Gold’). Dermed ikke sagt, at der ikke har været store skift under oprettelsen af pladen, både bogstaveligt og metaforisk.
“Dette er det første album (hvor) vi nogensinde har haft vores eget rum,” reflekterer Major med henvisning til det nye London Grammar HQ, bandets førnævnte studie i West London. “Det er virkelig et kæmpe skift.” Tidligere ville bandet skrive demoer og derefter gå ind i et “stort kommercielt studie” i et par uger, velvidende at de skulle pakke pladen ind inden for den fastsatte tid. At have deres eget rum betyder dog, at “du kan gå og arbejde på noget i et par dage, og det gør ikke noget, hvis det ikke ender med at blive rigtigt,” forklarer Major. “Der er mange ligheder med vores første album, da vi begyndte at lave en masse ting på bærbare computere, fordi vi ikke havde vores eget rum.”
At reflektere over, hvad der er ændret for ‘The Greatest Love’, fører os til hjørnestenene i London Grammar. En ting, der stadig er central i 10 år, er deres venskab – et band kunne faktisk ikke have denne form for lang levetid uden det. De har den slags tætte familiedynamik, som kun et årti med samarbejde, fælles oplevelser og bunking på tourbusser kan fremme.
Gruppen har støttet hinanden gennem op- og nedture, fra vanskelige situationer med at navigere i musikindustriens tornede landskab, den brutale tidsplan for at turnere og være et arbejdende band, til Reids oplevelse af udbredt misogyni i musikindustrien, et emne, der dækkes gennem hele bandets musik. , men især på den tidligere plade ‘Californian Soil’. Som hun reflekterede over Musicon omkring den plades udgivelse: “Hvis jeg er stærk i sindet, er jeg virkelig ‘svær’, eller jeg er en ‘tæve’… hvorimod de for drengene bare har ‘integritet’ over, hvad de laver. Det kan være en rigtig, rigtig lille ting – men hvis du har det hver dag, og det bliver til tusinde øjeblikke, kan det faktisk ændre, hvem du er.”
På spørgsmålet om, hvordan gruppen definerer succes, siger Major til sine bandkammerater: “Jeg føler virkelig, at succes er, hvordan jeg – hvordan vi – har det med hinanden. Når jeg tænker på, hvor vi er, vores venskaber og den kærlighed, jeg har til disse to, er det sådan, jeg føler, hvad succes er.”
Denne afsløring bliver mødt med smil fra hans bandkammerater. “Åh, prik!” Reid udbryder, mens Rothman tilføjer: “Det er ekstremt sødt.”
“Når jeg tænker på, hvor vi er, vores venskaber og den kærlighed, jeg har til disse to, er det sådan, jeg føler, hvad succes er” – Dot Major
“Det er virkelig sådan, jeg har det,” fortsætter Major. “At være på dette tidspunkt af vores liv … ikke mange kunstnere er i stand til at nå dertil. Vi har altid sagt fra begyndelsen, at vi gerne ville have lang levetid, og jeg tror, at virkeligheden, når du når dertil, er: ‘Hvordan vil det se ud?’ Og faktisk, hvordan det ser ud nu, er ret fucking godt.”
Rothman er enig: “Da vi spillede Glastonbury i år, var der noget ved det show, der indkapslede for os alle, hvad succes er på en måde, fordi det pludselig føltes, som om vi stod på scenen, kiggede tilbage på vores liv, så tilbage på det arbejde, vi har lavet, og du spiller de her sange, som de har vokset med tiden.”
Han retter opmærksomheden mod bandets andet album, ‘Truth Is a Beautiful Thing’, en plade, han bemærker, at folk “var meget kritiske over for”. Det er måske et selvironisk udsagn, men efter den svimlende succes med bandets debut fik den melankolske opfølgning en uensartet samling af anmeldelser. “(Nu) vores fans elsker det mere end resten af det,” griner han. “De synes, de nye ting er forfærdelige sammenlignet med det andet album! Det arveaspekt af det, der virkelig interesserer mig i øjeblikket…”
Reid afbryder med et grin: “Åh, Dan, du tror, du er på dit dødsleje!”
“Nej, faktisk føler jeg det modsatte!” Rothman svarer. “Det er mere, jeg kan se fremtiden og fortiden, som for mig er succesdelen. Arbejdet, det er det, der er så dejligt.”
Wuanset deres status i branchens hierarki, er der en ny tillid til ‘The Greatest Love’, som ikke kan nægtes, en der er i knoglerne af rekorden. Tag ‘House’, pladens gulvfyldende åbner, hvor Reid synger om at sætte grænser: “Dette er mit sted, mit hus, mine regler”. At være i stand til at træffe den slags beslutninger kommer med den sikkerhed, som kun livserfaring og modenhed kan bringe.
Når man ser på fremtiden, er bandet opsat på at udøve nogle nye grænser og sætte hele fokus på musikken. Reid siger: “Jeg ville elske, at vi forsvandt helt bag musikken og stadig lave, hvad vi anser for fantastisk musik, og jeg håber, at vores fans stadig vil være der.” Tidligere har London Grammar antydet, at dette album kunne være sidste gang, bandet optræder i deres musikvideoer, og svælger over det faktum, at mens de spiller Londons O2 med en kapacitet på 20.000, kan de stadig gå ned ad gaden uden at blive sværmet af fans.
I en tid, hvor kunstneres personligheder ofte bruges som markedsføringsstrategier, hvorfor føler de sig så trygge ved at trække sig tilbage? “Jeg tror, fordi vi bliver ved med at prøve, og det virker bare ikke,” forklarer Reid. “Jeg har bogstaveligt talt prøvet så mange gange at være med i musikvideoer, at se godt ud, og jeg synes bare ikke, det virker.” Hun udstøder et irriteret grin. “Så jeg er over det nu. Færdig. Aldrig igen.”
“Der var noget ved Glastonbury 2024, der indkapslede for os alle, hvad succes er” – Dan Rothman
I fremtiden, hvis fans ønsker at se bandmedlemmernes ansigter, har de måske kun muligheden ved deres liveshows, som vokser støt større. Det førnævnte O2-show er deres hidtil største overskriftsdato, og nerverne kommer snigende på Reid, efterhånden som det nærmer sig. “Jeg er i benægtelse, så jeg vil bare ikke sige noget,” deler hun. “Lidt tiddle ved O2,” tilføjer Major spøgende.
Med et årti på bagen er der også stadig masser af spænding for trioens fremtid. Lige nu, på nippet til en ende og en ny begyndelse, går London Grammar ind i deres andet årti som et band med ny selvtillid – og et af de største shows i deres karriere. Her er til de næste 10 år.
London Grammars ‘The Greatest Love’ er ude nu via Ministry Of Sound Recordings. Bandet er på turné nu
