Det er en skam, at Katy Perrys nye album åbner med ‘Woman’s World’, uden tvivl den mest katastrofale comeback-single i nyere tid. Denne mekanisk klingende kvindelige empowerment-hymne blev delvist sænket af dårlig optik: Perry blev bredt kritiseret for at lave den sammen med Dr. Luke, producenten, der blev anklaget (men aldrig dømt) for følelsesmæssigt misbrug og seksuelle overgreb af Kesha. Men samtidig blev ‘Woman’s World’ også torpederet af dens håbløst vage, daterede tekster. Når Perry synger “hun er en blomst, hun er en torn, overmenneske, nummer et”, det er svært ikke at spekulere på, om ChatGPT skulle være blevet krediteret sammen med hendes fem medforfattere.
Det ville være lettere at glemme ‘Woman’s World’, hvis det blev begravet til sidst, men i det mindste ‘143’ forbedres, når det er overstået. Da dette album blev annonceret i juli, blev det annonceret som en “sexet, frygtløs, tilbagevenden til form … propfyldt med de bemyndigende, sexede og provokerende popsange, du er kommet til at elske”. I de senere år har Perry været mere fremtrædende som en American Idol dommer, men det er klart, at hun vil være en massiv popstjerne igen. Dette er formentlig grunden til, at hun har besluttet at genoptage forbindelsen til sine vigtigste samarbejdspartnere fra ‘Teenage Dream’-æraen: Dr. Luke er krediteret på hvert af dette albums første ti numre, mens de norske hitmagere Stargate overvåger den cheesy sidste sang ‘Wonder’.
I sin midterdel lever ‘143’ næsten op til salgsargumentet. Anden single ‘Lifetimes’ er en smuk house-pop-stomme, men omkvædet borer sig ind i din hjerne – Perry blev ikke en af verdens største popstjerner uden at kende sig godt til. ‘Crush’, som låner fra French Affairs Eurodance-hit ‘My Heart Goes Boom (La Di Da Da)’ fra 2000, er en anden tilfredsstillende klub-banger. Og Perry serverer noget seriøst øreslik på ‘Gorgeous’, en slinky pigeaften-duet med kollegaen Dr. Luke-samarbejdspartner Kim Petras, som leverer den kaotiske energi, som denne sang virkelig har brug for: “Fuck klubben, du betaler ikke for skaden.”
Andre steder ser Perry dog ud til at gribe efter ideer. ‘Artificial’ er egentlig bare en omskrivning af hendes slibende ‘Teenage Dream’-hit ‘ET’, selvom hun denne gang synger om en bionisk mand i stedet for en alien. “Vil du elske mig som et menneske? Kan du røre mig i en simulation?” spørger hun, og det lyder som om, hun er ved at teste et nyt VR-headset.
‘I’m His, He’s Mine’ parrer Perry med den stigende stjerne Doechii, et klogt træk, men selve nummeret suger livet ud af en chunky sample fra Crystal Waters’ klubklassiker ‘Gypsy Woman’ fra 1991. Det hjælper ikke, at Perrys tekster udtrykker nogle ret usøsteriske følelser, da hun fortalte os “det er en kvindeverden” tre sange tidligere. “Hvorfor overanstrenger du ham som en solbrændthed? Gå hen og få din egen mand,” Perry synger.
Resultatet er en rekord, der nogle gange rammer målet, men som sjældent efterlader et varigt indtryk. Popfans har en forkærlighed for at genoplive “flop”-albums, der blev givet kort, da de først udkom: Mariah Careys skæbnesvangre soundtrack-album ‘Glitter’ og Christina Aguileras soniske hodgepodge ‘Bionic’ er begge blevet en slags kultklassikere. Men selv denne skæbne virker usandsynlig for ‘143’, en brugbar, men lidt kedelig samling, hvor Perry kæmper for at flytte sin gamle sans for sjov.
Detaljer
- Udgivelsesdato: 20. september 2024
- Pladeselskab: Capitol
