Halsey har altid været en kunstner i forandring, både i og uden for rampelyset. Men i kølvandet på hendes sidste album, ‘If I Can’t Have Love, I Want Power’ fra 2021, begyndte den stabilitet, hun havde opbygget, at optrevle. Da slutningen af tyverne nærmede sig, blev hun droppet fra sin aftale med Capitol, fødte sit første barn, slog op med sin far og fik diagnosen både lupus og leukæmi.
‘The Great Impersonator’, Halseys femte studiealbum og det første for Columbia, kommer fra et sted, de beskriver som “rummet mellem liv og død”. På overfladen er det en hyldest til de kunstnere, der har lavet dem. Men på den anden side er det et brutalt opgør med kroniske sygdomme og fødselsdepression, skrevet, når de ikke var sikre på, om de ville klare den anden side.
Dette er de mest ordrige sange, Halsey nogensinde har skrevet – mange af dem modsiger tilsyneladende hinanden. På den Joni Mitchell-inspirerede ‘The End’ synger hun om endelig at finde ubetinget kærlighed, mens hun er svagest. Men på ‘Life of the Spider (Draft)’, en ødelæggende one-take på klaver og vokal, dissekerer hun følelsen af, at hendes sygdom reducerer hende til ingenting – knap nok en edderkop på et badeværelse.
I mange af teksterne synes der næsten ingen chance for forløsning. Det er gennem musikken, meget af den inspireret af kunstnere, de lyttede til under kemoterapi, at hun finder empati for sig selv. ‘Panic Attack’ sammenligner forelskelse med at have brug for en antihistamin, men det er svært at føle angst over et arrangement med varmen fra Fleetwood Macs ‘Dreams’.
‘Letter to God (1983)’ kunne næsten passere som en parodi på Bruce Springsteens ‘I’m On Fire’, men teksterne finder i stedet for, at hun husker gamle venner, der levede hurtigt og døde unge, og bede om, at hendes sygdom ikke vil tage hende også. Selvom de fleste af sangene er mindre tydelige med deres referencer, har Halseys sangskrivning og produktion – sammen med samarbejdspartnere som Alex G og Stuart Price – en sådan kærlighed og opmærksomhed på detaljer, at albummet aldrig føles som pastiche.
På tværs af albummets 18 numre dukker ét gennemgående tema op – hvordan kan Halsey bringe et barn ind i denne verden, når de føler sig så uforløste? På titelnummeret giver de intet svar, blot yderligere modsigelser: “Hver eneste sandhed synger jeg / Engang startede som en løgn / Jeg lover at jeg har det godt / Men så redesigner jeg / Og sætter mig sammen som en lille Frankenstein”.
Når man ser tilbage gennem hendes seneste katalog, er ‘Manic’ mere stilistisk mangfoldig, ‘If I Can’t Have Love, I Want Power’ er mere musikalsk ambitiøs, men ‘The Great Impersonator’ er Halseys mest ærlige album – det er hvis du vælger at tro hende.
Detaljer
- Udgivelsesdato: 25. oktober 2024
- Pladeselskab: Columbia Records
